Se, egentlig så er det kun mine egne historier, jeg deler herinde. Men nu får I altså også lige et puslebord råb om hjælp fra en veninde – hun har simpelthen lige lånt lidt plads, så her kommer hendes spørgsmål:

Spørgsmål om puslebord

“Argh, så er jeg bare på den igen. I går knækkede en af de der ben, der holder puslebordet og det gik i stykker, da den faldt ned. Foret blev simpelthen revet i stykker på puslepuden og det var helt ødelagt. Øv!! Derfor er jeg nu på udkig efter et nyt puslebord og puslepude. Indtil videre bliver bettefisen altså skiftet på et gammelt håndklæde inde på sengen, men det er jo ikke en god løsning og jeg håber bare hun ikke bestemmer sig for at tisse imens hun ligger der.”

Og her var så hvad jeg svarede

Nå, så måtte jeg jo lige gå i tænkeboksen og komme op med nogle idéer. Det værste var egentlig mere, at jeg ikke fandt en færdig løsning til hende, men i stedet flere spørgsmål og en række fordele og ulemper. Dem vil jeg altså også lige dele med jer.

Skal det være et puslebord, eller måske sådan en smart en, der hænger på væggen og kan klappes ned?

Der er fordele og ulemper ved begge dele.

Hvor et puslebord nemt kan flyttes rundt, hvis man skulle beslutte sig for at flytte om på badeværelset, så laver et væghængt puslebord nogle kedelige mærker i væggen.  En væghængt kan nemt klappes sammen igen og fylder ikke så meget.

Jeg ved de væghængte er ret stabile når de hænges op, men kun så stabil som væggen den hænger på – eller den skrue du bruger. Jeg har altid været lidt nervøse for at mit barn simpelthen skulle falde ned sammen med et væghængt puslebord.

Det er også sjældent jeg har set et særlig kønt væghængt puslebord – hvorimod der findes rigtig mange pæne pusleborde, som også er meget stabile. Tit er det jo et møbel i sig selv, med skabe underneden til alt det som du bruger omkring puslepladsen.

Så i min verden, ville jeg gå efter et puslebord der kan stå på gulvet.

Hos Sovedyret er vores mest populære puslebord den hvide fra Sebra.

Puslebord fra Sebra
Hvid puslebord fra Sebra

Vi har dog også andre rigtig skønne pusleborde, fra andre mærker.

Cam Cam puslebord i grå
Grå puslebord fra Cam Cam
Done by Deer puslebord
Puslebord fra Done by Deer

Der kommer mere endnu…!

Ja, for jeg er jo ikke god til (eller for den sags skyld glad for..) at give ét færdigt svar. Jeg vil nu helst at man selv tager en beslutning og det ikke er mig, der fortæller hvad man skal gøre. Så mit svar var derfor også lidt længere, end bare det der oppe. Der kom mere og det skal I selvfølgelig også have med, for måske ender I snart i samme situation og så kan mit svar måske komme flere til glæde og gavn.

For det er jo heller ikke ligegyldigt hvilken puslepude du køber med. Den skal jo ligge ovenpå puslebordet, når du pusler omkring baby.

Ofte følger puslepuden med de væghængte, hvilket gør af de ofte bare er helt hvide – og derfor en anelse kedelige. En almindelig puslepude kan tages med, hvis man skal fx i sommerhuset og ikke lige har lyst til at investere i nyt (Jeg er selv ikke vild med det). Omvendt så kan en puslepude flytte sig og det kræver at der står et møbel, som den kan ligge på.

Puslepuder kan have mange motiver

“Men. Selve puslepuden, som du skal have uanset om du har en væghængt eller ej, har også en million forskellige udformninger, udseende og materialer, som man skal tage stilling til. Måske går du op i GOTS (Global Organic Textile Standard, der er øko “all the way”), med hensyn til allergifremkaldende materialer, og måske er motiverne også vigtige, eller måske skal det være købt lokalt, så du støtte lokal handel. Der er så mange ting at tænke på.”

Okay, jeg må være ærlig og sige at min veninde var lidt forvirret bagefter, men hun fandt trods alt en løsning og havde faktisk slet ikke tænkt på GOTS-certificering før, men det ville hun helt sikkert nu.

Hun endte med et flot puslebord møbel med skab nedenunder – og fandt en af vores flotte puslepuder, som vi efterhånden har ret mange af.