Betal med børnepenge – børnepengekredit

4 gange om året får forældre udbetalt børnepenge, der er en hjælp til at købe tøj og ting til jeres barn. Men nogle gange finder man bare et super godt tilbud og børnepengene er sluppet op. Derfor har nogle butikker fundet på princippet: Børnepengekredit. En hjælp til forældrene, så det hele kan hænge sammen.

Hvad er børnepenge?

Det rigtige navn er børne- og ungeydelse, og dækker over til skattefrie tilskud som alle forældre i Danmark modtager, hvis de er berettiget til det. Kravene er at barnet skal opholde sig i Danmark, må ikke have indgået ægteskab og skal være bosiddendes hjemme, altså ikke anbragt udenfor hjemmet. Herefter bliver pengene udbetalt til forældrene 4 gange om året, hvor tariffen varierer alt efter barnets alder.

Tanker bag børnepengene er, at de skal gå til at betale børnetøj, tilbehør (for eksempel bleer til småbørn), samt fritidsaktiviteter. Mange familier i Danmark har stor glæde af børnepengene, der er en hjælp i det daglige familieliv. Ydelsen er indkomstafhængig, hvilket betyder at den udbetalte sum penge er beregnet ud fra en grundlæggende takst, hvor der tages forbehold for eneforsørgere eller forældre med høj indkomst. Her får man udbetalt hhv. en højere eller lavere sum penge end det grundlæggende beløb.

Hvordan fungerer børnepengekredit?

Du køber børnetøj online som du plejer, men i stedet for at vælge et betalingskort kan du vælge at betale med børnepengekredit. Du skal stadig indtaste oplysningerne om dit betalingskort, men pengene bliver først trukket på de dage, hvor jeres børnepenge bliver udbetalt. Man kan dog ikke have kredit for mere end 2.000 kroner. På den måde kan der for børn mellem 0 og 14 år ikke blive trukket det fulde beløb af børnepenge fra kontoen, så der stadig er til andre ting.

Naturligvis kan man stadig foretage indkøb af børnetøj uden at bruge kreditten, men den er lavet som en hjælp til forældre, der oplever et trangt budget eller stram økonomi. Ved hjælp af et helt almindeligt betalingskort eller kreditkort kan man altid foretage køb online og der er ingen forskel på behandlingstid eller fragttid, hvis man bestiller med børnepengekredit.

Hvad er fordelene ved børnepengekredit?

Selvom kontoen er lidt lav, kan husets børn eller teenagere stadig have brug for tøj eller andre småting og så kan det være svært at overbevise dem om et nej eller måske bare generelt svært at sige det til sit barn. Her er det smart at have børnepengekredit. I kan nemt bestille et par nye bukser eller en kjole til konfirmationsfest hjemmefra og så bare vælge at betale med kreditten. Pakken kommer hjem til jer i rette tid og når der går penge ind på kontoen igen bliver pengene trukket, så det ikke giver minus eller overraskelser i budgettet.

Børnepengekreditten kan give ro i jeres økonomi, men også i jeres familie, så jeres børn måske ikke mærker hvis der er pengeproblemer eller at de ikke kan få en ny jakke. Glade børn giver glade forældre.

Læs mere om børnepengekredit her:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *